Jacob_Brostrup

2009

2008

2007

2006

cv/text

kontakt

in english

Essay af Thomas Teglgaard

Mystikken i hverdagen

En gade, et springvand, et torv, en kirke. Når man betragter Jacob Brostrups billeder, er man sjældent i tvivl. Man genkender stederne, hvorfra skitserne til billederne må være blevet til.
Og dog! Man har ikke set særlig længe på himlen, på bygningen, på togskinnerne, før man undres: hør, det besynderligt dragende, der er over dette sted, denne fortryllelse, mystikken, gåden husker jeg da ikke. Scenen kender jeg, og dog er det, som om der hviler noget eventyrligt over det hele.
Malerierne er på én gang detaljerede og slørede. Som øjet, der ikke kan fokusere på alting samtidig. Maleren afslører kun delvis motivet; som om han vil sige: ”Se her, du kender det meste. Resten må du selv tænke dig til.”
Der skal fantasi til. Når de kendte rum opløses i striber i modige farver, kalder det på beskuerens egen fortolkning. Hver stribe er lys, man ser billedet, eller dele af billedet, i. Som det naturlige lys, der skifter med solens placering på himlen i løbet af dagen, som årstiderne, der skifter. Som lag af foranderlige perspektiveringer.
Farver er også sindsstemninger. Man ser maleriet som et hele og dog som disse farvemæssige brudstykker, præcis som det er i den virkelige verden. Det samme sted kan have helt forskellig virkning på os alt efter vores sindsstemning.
På den måde bliver de forskellige stemninger, disse striber af lys, egentlige kompositioner, og hovedmotivet kan betragtes som en struktur og et fundament for farver.
Når gensyns- og farveglæden har lagt sig, så man igen kan fokusere, kan man bevæge sig ind i selve billedet: bilen i vejkanten, bygningen i baggrunden, men hvad der er derimellem, kan jeg ikke se. Alligevel er det, som om jeg ved, hvad der er at finde; jeg kender jo det hele, har set det så mange gange før. Der er en mand, som lufter sin hund, en mor, der kysser sit barn. Jeg kan ikke se dem på billedet, jeg lægger aldrig rigtig mærke til dem i virkeligheden, og dog ved jeg, at de er der. Det kunne være mig selv, som stod dér et sted, men nu er jeg her – på den anden side – og ser det samme.
Og at stå her – på den anden side – og betragte det, som jeg jo kender så godt, men som jeg nu indser, at jeg aldrig har lagt mærke til før nu, er dybt inspirerende, og det er vel i al sin enkelthed Jacob Brostrups kunstneriske mission.

af Thomas Teglgaard

Uddrag af artikel fra magasinet KUNST af Ole Lindboe

Farvens test

For Jacob Brostrup er ethvert billede en form for "påstand", nemlig malerens bud på den omgivende virkelighed. Og her spiller farverne en vigtig rolle.
"Jeg ser tit de forskellige farver som farvefiltre, der kan ændre måden man opfatter tingene på. Akkurat som ens humør betyder noget for, hvordan man opfatter tingene på. Derfor vil selv små forskydninger i farverne ændre på hele billedet. Jeg har altid været optaget af malere, der vente tilbage til det samme motiv igen og igen, men hver gang med en ny lys sætning og lidt andre farver. Man kan sige, at hver enkel stribe er et flashglimt af det endelige motiv- og det er dybt faschinerende," siger kunstneren.

Mønstret i sandet.

For en del år siden stiftede Jacob Brostrup bekendskab med den hinduistiske diciplin om at farve sand og lægge det ud i fine mønstre. Når det store billede- mandalaen- var lagt ud i en særlig mosaik, kom en udvalgt medhjælper og fik lov til at feje sandet væk med en kost. Tilbage var et underliggende billede, præget af kostens striber.

"Jeg har altid været optaget af billeder, men i bred forstand. Ikke kun kunst, men også alle de billeder, der flimrer forbi os i hverdagen: reklamer, tv-billeder, byens rum o.s.v. Som kunstner ser jeg altid efter billedet bag billedet og efter forskydninger og opløsninger. Intet billede er statisk, alt forandrer sig hele tiden - og den proces vil jeg godt afspejle med mine billeder," Lyder det fra kunstneren.

Interview fra online magasinet Kopenhagen.dk af Lise Kristoffersen

Den unge kunstner Jacob Brostrup (f.1973) er aktuel med den spændende udstilling Another View i galleri NB Roskilde, hvor han viser nye malerier inspireret af New York og hektisk storby-stemning. Malerierne gengiver det urbane miljø i striber, som på én gang er både slørede og dog helt skarpe, og forholder sig på den måde til den virkelighed, som omgiver os, og hvordan vi hver især opfatter den. Kopenhagen mødte ham til en snak om striber, motiv og det perfekte strøg.
Interview:Lise Kristoffersen

Udstillingen Another View har primært motiver fra New York. Hvad er det New York har, som du har kunnet bruge til denne udstilling?
Jeg har været en tur i New York, og grunden til at det blev New York er, at der i den by er et kultur-sammenstød, der vist ikke er mange andre steder i verden. Hvis man kører med undergrundsbanen og møder fem forskellige mennesker, så er chancen for, at de er fra hver deres verdensdel rimelig stor. Og det, som jeg bruger i billederne fra den virkelighed, er, at jeg tænker, at hver stribe bærer på en bestemt opfattelse af virkeligheden, eller de hver især er udtryk for forskellige tidspunkter, enten historisk eller bare forskellige tidspunkter på dagen.

Du bruger fortrinsvis motiver fra storbyen.
Ja, motiver hvor der er dybde i. Jeg kan godt lide, når man står foran billedet, at man får den fornemmelse af, at man bliver hevet ind i motivet, eller at man kun ser og fornemmer farverne. Det har fascineret mig, siden jeg var lille, at man kan opbygge perspektiv i et maleri.

Nu har du arbejdet med de striber igennem et par år - hvad er det med dig og de striber?
Den lange udgave er, at jeg var på Louisiana i 1989 for at se Dalí, og det var muligvis en øjenåbner. Efter jeg havde set den, læste jeg nogle bøger om ham, og der stod blandt andet, at han en gang havde lavet en afhandling om maleteknikker, og den prøvede jeg så at finde. Det lykkedes ikke på det tidspunkt. Så gik der lige 12-13 år, og så var jeg i LA, og på et af museerne derovre fandt jeg hæftet. Og så købte jeg det med hjem, og det omhandlede mange forskellige ting, men der var blandt andet et afsnit, der handlede om, hvordan man arbejdede sig frem til at lave det perfekte strøg. Og den historie om det perfekte strøg fascinerede mig. Selvfølgelig er der nogle strøg i kunsthistorien, som skiller sig ud fra mængden. Rembrandt har en lille tuschtegning af en pige, og tegningen består stort set kun af tre strøg. Mine billeder er en illusion af det perfekte strøg. På nogle af billederne er der kun 5 - 6 strøg, men de er omhyggeligt bygget op, og de er meget arrangerede. Det tager nogle gange en dags tid at forberede det ene penselstrøg.

Du bruger fotografiet som forlæg til malerierne?
Ja, fotografiet er som en skitse; jeg er meget mere optaget af maleriet, end jeg er af fotografiet. Altså motivet virker ligesom et skelet, som jeg bygger nogle farver op på. Motivet er ligesom et slags “grid”, og samtidig virker motivet også som en indgang til billedet. Så jeg bruger de kvaliteter, der er i motivet, og tager udgangspunkt i det lys og de farver, der findes der i forvejen. De farver, jeg bruger, har en eller anden forbindelse til farverne i det oprindelige motiv. Og når jeg går i gang med at bearbejde det, så prøver jeg at tvinge det langt væk fra originalen og prøver muligvis også at lægge nogle andre stemninger ind i billedet. Jeg forsøger at gå til det uden en forudgående ide om, hvordan farver og stemninger skal være. Motivet skal være en indgang til billedet både for beskueren, men også for mig selv. Man skal blive suget ind i billedet. For mig er maleriet ren skaberglæde, og det håber jeg skinner igennem.

Mange af malerierne er rene farveeksplosioner. Hvad er dine overvejelser omkring farvevalg, for det er jo tydeligvis velovervejede valg, der er foretaget?
Jeg bruger ikke farverne symbolsk, og alligevel så bærer de på en symbolisme. Hvis jeg laver en rød farve, som løber, så kommer det hurtigt til at ligne en trafikulykke. Og på den måde er det meget interessant, at man kan jonglere rundt med nogle følelser.

For farverne bærer følelser og stemninger…
Ja, et enkelt farveskift kan ændre ens opfattelse af maleriet. Man kunne forestille sig, at hver farve eller stribe var en persons indtryk af verden. Vi ser ikke tingene ens på grund af kulturforskelle og andre forskelle.

Vi sidder her i en udstilling, der stort set er udsolgt. Hvad sker der nu?
Alt det der ferniseringsræs og at der er udsolgt - det er jo fantastisk, og det er jo motiverende, men det er meget langt fra det daglige arbejde i atelieret. Selvfølgelig har jeg ambitioner om, hvad jeg vil, men kom tilbage til næste år - så kan vi tale om, hvad der er sket.

JACOB BROSTRUP
født 1973.

1990-1994:
Uddannet kok på Møn - Studerende på Danmarks Designskole 1998-2002.

UDSTILLINGER - EXHIBITIONS:
1999, 2000:
Kunstnernes Sommerudstilling

1998, 2001, 2002:
Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) - Charlottenborgs Forårsudstilling

2004:
Galleri NB

2005:
Galleri NB, Roskilde (Det moderne Landskab)
Art Copenhagen, Galleri NB

2006:
galleri NB, Roskilde
Art Copenhagen, Galleri NB
Kunstgalleriet, Stavanger, Norge
Art Copenhagen, Galleri NB

2007:
Galleri Bi-Z, Kristiansand, Norge
galleri NB, Viborg, Danmark
Galleri Brantebjerg, Nykøbing Sj. Danmark
Art Copenhagen, Galleri NB

2008:
ANOTHER VIEW, Galleri NB, Roskilde, Denmark
YET ANOTHER VIEW, kunstgalleriet, Stavanger
Art Copenhagen, Galleri NB

2009:
City Lights, Galleri NB, Viborg
Alex Wiberg, Stockholm
Galleri Brantebjerg, Nykøbing Sj. Danmark

2010:
Galleri NB, Roskilde, Denmark
kunstgalleriet, Stavanger
Jens Nielsen og Olivia Holm- Møller Museet, Holstebro
Ålesund, Norge

Solgt til Statens Kunstfond

Repræsenteret af Galleri NB. Klik for link og kontakt