Uddrag af Else-Marie Bukdahl's tekst "Om Jacob Brostrup's malerier." Teksten kan læses i den fulde længde i bogen "Jacob Brostrup"

Fra 2006 til 2011 har Jacob Brostrup arbejdet på at udvikle og forfine en særlig billedkunst- nerisk teknik, der rummer både digitale medier - især computeren og fotografiet - og maleriske virkemidler. Denne teknik er bestemt til at frembringe en malerisk tolkning af den indsigt, at vi aldrig kan se og opleve alle perspektiver af et udsnit af naturen eller byen på en gang. Vi kan kun opleve et aspekt. Men på billedet kan beskueren møde forskellige sete og oplevede aspekter af et stykke af naturen, som han aldrig samtidig har mulighed for at se i virkelighedens verden. Og i det billedkunstneriske univers kan han også opleve kombinationer af naturscener, som han aldrig kan blive konfronteret med i den verden, han kender.

For at forstå det egenartede i Jacob Brostrups kunst er det vigtig at få et indblik i den tekniske og maleriske proces, som har muliggjort skabelsen af den. Først fotograferer han det eller de udsnit af naturen eller byrummet, som han er optaget af at fortolke. Derefter indtaster han fotografiet i computeren og begynder at eksperimentere med forskellige former for kunstnerisk valgte farve- og lyssætninger. Han sidder med andre ord som en abstrakt maler og laver eksperimenter med farverne. Under den videre proces inddeler han lærredet i kvadrater, der bliver farvesat. Denne teknik gør det muligt for ham at forstørre en skitse eller et fotografi. Men de enkelte felter bliver malet uden at helhedsindtrykket bliver forflygtiget.

Han har selv beskrevet denne teknik på følgende måde: ”Striberne er inspireret af en meget gammel teknik, hvor man inddeler lærredet i kvadrater og så maler et kvadrat ad gangen. Det gør det lettere at forstørre skitsen på den måde, fordi man kun skal koncentrere sig om en del af billedet og ikke hele billedet på en gang. Det jeg så har arbejdet med er, hvor forskellige farver jeg kan male motivet i, i hver stribe, og stadig få billedet til at hænge sammen.”

Else Marie Bukdahl, Dr. phil. Tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi

Interview fra online magasinet Kopenhagen.dk af Lise Kristoffersen

Den unge kunstner Jacob Brostrup (f.1973) er aktuel med den spændende udstilling Another View i galleri NB Roskilde, hvor han viser nye malerier inspireret af New York og hektisk storby-stemning. Malerierne gengiver det urbane miljø i striber, som på én gang er både slørede og dog helt skarpe, og forholder sig på den måde til den virkelighed, som omgiver os, og hvordan vi hver især opfatter den. Kopenhagen mødte ham til en snak om striber, motiv og det perfekte strøg.

Udstillingen Another View har primært motiver fra New York. Hvad er det New York har, som du har kunnet bruge til denne udstilling?
Jeg har været en tur i New York, og grunden til at det blev New York er, at der i den by er et kultur-sammenstød, der vist ikke er mange andre steder i verden. Hvis man kører med undergrundsbanen og møder fem forskellige mennesker, så er chancen for, at de er fra hver deres verdensdel rimelig stor. Og det, som jeg bruger i billederne fra den virkelighed, er, at jeg tænker, at hver stribe bærer på en bestemt opfattelse af virkeligheden, eller de hver især er udtryk for forskellige tidspunkter, enten historisk eller bare forskellige tidspunkter på dagen.

Du bruger fortrinsvis motiver fra storbyen.
Ja, motiver hvor der er dybde i. Jeg kan godt lide, når man står foran billedet, at man får den fornemmelse af, at man bliver hevet ind i motivet, eller at man kun ser og fornemmer farverne. Det har fascineret mig, siden jeg var lille, at man kan opbygge perspektiv i et maleri.

Nu har du arbejdet med de striber igennem et par år - hvad er det med dig og de striber?
Den lange udgave er, at jeg var på Louisiana i 1989 for at se Dalí, og det var muligvis en øjenåbner. Efter jeg havde set den, læste jeg nogle bøger om ham, og der stod blandt andet, at han en gang havde lavet en afhandling om maleteknikker, og den prøvede jeg så at finde. Det lykkedes ikke på det tidspunkt. Så gik der lige 12-13 år, og så var jeg i LA, og på et af museerne derovre fandt jeg hæftet. Og så købte jeg det med hjem, og det omhandlede mange forskellige ting, men der var blandt andet et afsnit, der handlede om, hvordan man arbejdede sig frem til at lave det perfekte strøg. Og den historie om det perfekte strøg fascinerede mig. Selvfølgelig er der nogle strøg i kunsthistorien, som skiller sig ud fra mængden. Rembrandt har en lille tuschtegning af en pige, og tegningen består stort set kun af tre strøg. Mine billeder er en illusion af det perfekte strøg. På nogle af billederne er der kun 5 - 6 strøg, men de er omhyggeligt bygget op, og de er meget arrangerede. Det tager nogle gange en dags tid at forberede det ene penselstrøg.

Du bruger fotografiet som forlæg til malerierne?
Ja, fotografiet er som en skitse; jeg er meget mere optaget af maleriet, end jeg er af fotografiet. Altså motivet virker ligesom et skelet, som jeg bygger nogle farver op på. Motivet er ligesom et slags “grid”, og samtidig virker motivet også som en indgang til billedet. Så jeg bruger de kvaliteter, der er i motivet, og tager udgangspunkt i det lys og de farver, der findes der i forvejen. De farver, jeg bruger, har en eller anden forbindelse til farverne i det oprindelige motiv. Og når jeg går i gang med at bearbejde det, så prøver jeg at tvinge det langt væk fra originalen og prøver muligvis også at lægge nogle andre stemninger ind i billedet. Jeg forsøger at gå til det uden en forudgående ide om, hvordan farver og stemninger skal være. Motivet skal være en indgang til billedet både for beskueren, men også for mig selv. Man skal blive suget ind i billedet. For mig er maleriet ren skaberglæde, og det håber jeg skinner igennem.

Mange af malerierne er rene farveeksplosioner. Hvad er dine overvejelser omkring farvevalg, for det er jo tydeligvis velovervejede valg, der er foretaget?
Jeg bruger ikke farverne symbolsk, og alligevel så bærer de på en symbolisme. Hvis jeg laver en rød farve, som løber, så kommer det hurtigt til at ligne en trafikulykke. Og på den måde er det meget interessant, at man kan jonglere rundt med nogle følelser.

For farverne bærer følelser og stemninger…
Ja, et enkelt farveskift kan ændre ens opfattelse af maleriet. Man kunne forestille sig, at hver farve eller stribe var en persons indtryk af verden. Vi ser ikke tingene ens på grund af kulturforskelle og andre forskelle.

Vi sidder her i en udstilling, der stort set er udsolgt. Hvad sker der nu?
Alt det der ferniseringsræs og at der er udsolgt - det er jo fantastisk, og det er jo motiverende, men det er meget langt fra det daglige arbejde i atelieret. Selvfølgelig har jeg ambitioner om, hvad jeg vil, men kom tilbage til næste år - så kan vi tale om, hvad der er sket.